Få en karriere hos GreenMobility

Har du lyst til at arbejde i en ung og innovativ virksomhed, der er på vej ud i verden? Hos GreenMobility arbejder vi hver dag på at mindske trængsel og forurening i byerne ved at tilbyde en attraktiv mobilitetsservice, der gør transport nemt og bekvemt for vores brugere.

Vi er et stærkt team der byder på udvikling og mange muligheder

GreenMobility er en ung virksomhed, der fra starten er vokset hurtigt, og i dag er vi omkring 45 medarbejdere. En del af teamet har deres daglige gang rundt omkring i Zonen, hvor de sørger for at Bybilerne står klar til brugeren. Resten af teamet holder til på kontoret på Nørrebro, hvor vi i de forskellige afdelinger arbejder for at nå vores fælles mål.

Hos GreenMobility er vi iværksættere i ånden. Vi har fra starten sat ambitiøse mål for os selv, og vi arbejder sammen for at nå dem.

Vores mål er at skabe en nem og billig transportløsning til dem, der ønsker at kombinere offentlig og individuel mobilitet uden at gå på kompromis med den lokale miljøbelastning. Vi ønsker at være med til at fortrænge de stillestående biler i byen, ligesom vi ønsker at mindske støj og forurening.

Hverdagen hos os er præget af højt tempo, masser af ansvar og kollegaer, der støtter hinanden med råd og feedback på tværs af afdelinger.

Læs mere!

Hvorfor vælge GreenMobility?

Hos GreenMobility udfordrer vi den traditionelle måde at tænke bil og transport, og du vil komme til at arbejde med nogle af tidens største trends som deleøkonomi, bæredygtighed og urbanisering.

Vi er en danskejet virksomhed med planer om international ekspansion, og du kan blive en del af den spændende udvikling vi står midt i.

Ledige stillinger

På nuværende tidspunkt har vi følgende ledige stillinger:

Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og derfor er vi altid glade for at høre fra relevante og dygtige kandidater. Send os gerne en uopfordret ansøgning, så kontakter vi dig, eller gemmer din ansøgning, hvis den rette stilling skulle blive ledig. 

Send din ansøgning til job@greenmobility.com